Laursen Coaching

Mentaltræning for ungdomsspillere

Uanset hvilken sport du dyrker eller hvilket niveau du er på kan mentaltræning gøre ungdomsspillere bedre mentalt og sportsligt. Der er mange problemstillinger for ungdomsspillere, som mentaltræning kan hjælpe med.

Det kan være alt fra motivation til at få hverdagen til at hænge sammen med skole, venner/veninder og din sport. Men det kan også være svært (og anderledes) at gå fra at være helt ung sportsudøver til at der pludselig stilles andre krav.

Hvordan jonglerer man egentlig som ungdomsspiller at være glad og motiveret i en hverdag hvor tiden er knap og præstationspresset hele tiden kigger én over skuldrene?

Fra sjov og leg til elitemiljø

Mange ungdomsspillere konfronteres på et tidspunkt med oplevelsen af, at det ikke længere handler om bare at træne og have det sjovt. Der kommer allerede fra en ung alder et øget fokus på præstationer og resultater.

Hjernen er stadig i fuld udvikling hos ungdomsspillere og alligevel skal de fleste træne under rammer, der minder rigtig meget om rammerne hos voksne. Det kan skabe en øget selvbevidsthed, som kan være svær at stå i – og det kan også være svært for forældrene at navigere i det.

Nogle af de udfordringer, som ungdomsspillere møder når sportsmiljøet ændrer sig til at være mere præstationsorienteret kan være:
– begynder at sammenligne sig med andre oplever at blive til- eller fravalgt (til førsteholdet måske)
– bliver mere opmærksom på forventninger udefra
– skaber høje (og måske urealistiske) krav til sig selv
– skal redefinere hvorfor det er sjovt at gå til sporten
– bliver bange for at fejle

Det er vigtigt at tage tidligt hånd om den usikkerhed og tvivl der kan opstå. Den forsvinder ikke ved, at man som ungdomsspiller får af vide af forældre og trænere at “det nok skal gå”, “du skal bare ind og have det sjovt”, “du skal ikke være nervøs”, “du er for hård ved dig selv”, “du skal tænke mere positivt” osv.

Selvom sådanne vendinger er velmente, vil spilleren få en følelse af, at det de oplever er forkert. Men det er HELT normalt at opleve tvivl, usikkerhed og en dalende motivation når fokus på de resultater du laver pludselig stiger. Der er meget pres og der er meget på spil for disse ungdomsspillere – for de vil rigtig gerne gøre det godt.

Anerkend deres oplevelser og følelser. Det vil hjælpe at få skabt nogle rammer, hvor der kommer et større fokus på processen, udviklingen og handlingerne. I stedet for selve resultatet. Ungdomsspillere (.. og voksne) skal lære hvordan de vil være performer for at navigere bedst muligt i et præstationsmiljø.

Find et udvalg af mentaltræningsøvelser her som måske kan hjælpe dig/jer.
Michelle Hannibalsen
Fodbold
“I mit forløb med Kathrine kom der overraskende hurtigt resultater. Hun gav mig nogle utroligt gode redskaber til at kontrollere mine tanker både uden for banen og især inde på banen. Jeg synes, at det er virkelig godt, at Kathrine selv har haft kendskab til elitemiljøet og samtidig er en utrolig åben og udadvendt person.

Forløbet har været lærerigt og motiverende, og har givet min fodboldkarriere et kæmpe boost, da jeg fortsat bliver bedre til at håndtere mine tanker”

En travl hverdag kan koste motivation

For mange ungdomsspillere gælder det, at tiden er knap. Med skole, lektier, transport, træning, kampe og venner er det nemt at komme til at føle sig stresset eller utilstrækkelig. Med det pres er det vigtigt at kunne koble af for ikke at miste motivationen undervejs.

Der er igen et enormt præstationspres, som er vigtigt, at man lærer at navigerer ikke. Det må ikke stoppe med at være sjovt at gå til håndbold, fodbold, badminton, svømning osv.

Det er vigtigt at være realistisk omkring antallet af timer der er til rådighed over en uge. Tegn ugedagene ind på et stort stykke papir eller en kalender og lav post-its med ugens aktiviteter (inkl. transporttid). På den måde bliver det tydeligt hvad der skal siges både ja og nej til. Målet er ikke at nå så meget som muligt, men at finde tid til at restituere mentalt og fysisk for at have sig selv med på sigt.

Mentaltræning for ungdomsspillere

Jeg arbejder med unge udøvere fra 13 år og opefter. Specielt i de helt unge år er det meget individuelt hvordan et forløb skal designes. I de fleste tilfælde er forældrene på eller anden måde involveret, så vi sikrer os at de også agerer mest hensigtsmæssigt på hjemmefronten i forhold til de ting, vi arbejder med.

Læs mere om mit mentaltræningsforløb her

Kontakt mig

Stærk mentalt og sportsligt

Jeg foreslår altid, at vi tager en uforpligtende snak omkring hvordan jeg kan hjælpe dig.