Category Archive for "Uncategorized"

Spiller din kommunikation MED eller IMOD dig?

Din kommunikation betyder enormt meget for, hvordan du går og har det.
For ALT det du gør, er kommunikation
Når jeg siger kommunikation, mener jeg nemlig ikke kun dine ord. Dine ord er kun en lille bitte del af al den information, du får sendt afsted.
Det ved du, hvis du nogensinde har misforstået en sms eller en anden skriftlig besked. Tonen i skriftlige beskeder er nemlig stort set umulige at aflæse. Er beskeden afsendt i vrede, sjov, ligegyldighed…?
Jeg tror, at det er derfor, at smiley’er er blevet så populære. De viser en lille flig af alt det, du ellers går glip af, når kommunikationen sker skriftligt.

I virkelighedens verden kommunikerer du jo med meget mere end ord.
Informationerne flyver imellem os via kropssprog, mimik, toneleje, fokus, overbevisninger osv.
Tænk bare på, hvad rullende øjne eller fremvisningen af en bestemt finger kan betyde for stemningen 😉

Og husk nu:

Kommunikation foregår ikke kun til andre. Den foregår i høj grad også til dig selv.

Lige præcis derfor har din kommunikation enorm indflydelse på, hvordan du går og har det.
Og det kan du jo lige så godt bruge til din fordel.
Du kan starte med at kortlægge dine kommunikationsmønstre med den her øvelse fra mit mentaltræningsprogram:


 

Øvelsen består af to dele:

1. Tænk tilbage på en virkelig træls situation.

Og gå så i detaljer.

Hvordan var dit kropssprog og din mimik?
Hvilke ord sagde du og hvordan?
Hvad tænkte du i situationen?

Og hvordan påvirkede det dig?

 
2. Tænk nu på en succes-oplevelse, du har haft.

Tænk igen tilbage på din kommunikation.

Hvordan var dit kropssprog og din mimik?
Hvilke ord sagde du og hvordan?
Hvad tænkte du?

Hvordan påvirkede det dig?


 
De situationer, du har set på i øvelsen er sandsynligvis ikke enestående for dine reaktioner og din kommunikation. Nu når du er opmærksom på dit kommunikationsmønster, kan du begynde at se fremad og få din kommunikation til at spille mere med dig og mindre imod dig.

Hvilke dele af din kommunikation vil du fortsat bruge?

Hvad vil du gerne udskifte med noget mere konstruktivt?

I hvilke situationer vil du være opmærksom på at gøre noget anderledes?

Og så er det bare i gang :)
Hvis du vil have din kommunikation til at spille endnu bedre, så har du to muligheder:

Dit eget personlige kursus i knivskarp kommunikation. Det tager 5 timer. Bare dig og mig.

Eller du kan hoppe med på mit online mentaltræningsprogram.
Vi har afsat hele uge 3 (ud af 4) til at arbejde med din kommunikation. Og vi lægger ud allerede på første træningsdag med at kortlægge dine mønstre.
Husk nu: Vi starter d. 7. august (og der er særlig intro-pris lige nu).

Du finder begge muligheder her.

– Kathrine

Read More

Undersøg dit udgangspunkt før du rykker

Hvornår har du sidst været ude at rejse?

Måske er du der lige nu? Eller er du kommet hjem fra ferie?
Kan du huske det øjeblik, da du havde taget beslutningen om, HVOR du ville rejse hen?

Når den beslutning er taget, er det vel bare at tage afsted, ik?

Aaaaarh, ikke helt…

Det slags kræver som regel lidt planlægning. I hvert fald hvis det skal blive en god oplevelse.

 

Som da jeg besluttede at rejse til Koh Tao.

Jeg gik jo ikke direkte ud af døren i det øjeblik, beslutningen var taget.

Jeg skulle undersøge, planlægge, forberede mig.
Bestille rejsen.
Det første, jeg skulle taste ind, var mit udgangspunkt. ‘Hvor rejser du fra?’

Det lyder ikke af meget, men det er unægteligt vanskeligt at rejse fra A til B, hvis du ikke ved, hvor du er.
Lige præcis derfor er det så vigtigt at du tager dig tid til at iagttage HVOR du egentlig er lige nu, inden du tager på en rejse.
Ja, også en personlig rejse. Måske særligt sådan en.

For én ting er at vide, hvor du gerne vil hen. Noget helt andet er at gøre dig dit udgangspunkt klart. Hvor kommer du fra? Hvad er dine behov? Ønsker? Erfaringer? Svage punkter?

Jeg kan love dig for, at forarbejdet betaler sig.
Hver gang jeg starter et forløb op med en ny klient, begynder vi naturligvis med at finde ud af, hvad klienten gerne vil have ud af det.

Lad os sige, at du har besluttet at starte et mentorforløb hos mig.
Det har du af en grund.
Måske vil du gerne opnå noget, du ikke har kunnet opnå alene. Det ville ikke være usædvanligt.

Som sagt er det alfa og omega at kortlægge dit udgangspunkt, inden du begynder at rykke dig nogen som helst steder hen.
Basen skal altså være på plads, før du kan opnå langvarige resultater.

Så uanset, hvad du som udgangspunkt siger, du gerne vil fokusere på, har jeg tænkt mig at udfordre det.

Din hjerne løber nemlig om hjørner med dig.
Din hjerne har udset sig et fokus, som ganske vist virker tiltalende, men som sikkert også føles tilpas trygt og sikkert.
For du kan ikke se dine egne blinde vinkler.
Hvis du selv kunne se det, du mangler at fokusere på, havde du jo ikke brug for mig, vel?

Så ville du allerede have det, du går og ønsker dig. Eller du ville i hvert fald være i fuld gang med at rykke tættere og tættere på det.

Jeg udfordrer dig også i min mentaltræning.
Det foregår online, så du sidder selv med øvelserne.
Men bare rolig; jeg har sørget for, at din hjerne ikke får helt frit spil 😉

Vi starter med at tage temperaturen på alle områder af dit liv. Helt systematisk.
Og så vælger vi fokus.
Ikke der, hvor det er nemmest.
Men der, hvor du opnår de største positive forandringer.

Hvis du vil i gang med at skabe resultater selvstændigt, starter vi et hold online mentaltræning d. 7. august (hvis du er hurtig, kan du komme med til intro-pris).

Hvis du virkelig vil fokusere på at nå i mål, og vil have min personlige coaching, udfordring og støtte i form af et skræddersyet mentorforløb, så har du snart muligheden.
Jeg åbner nemlig op for 3 mentorforløb i midten af august. Ja, der er kun 3 pladser. Så hvis du vil have en af dem, må du ikke vente for længe med at kontakte mig.

Du kan læse om både online mentaltræning og personlige mentorforløb her.

 

-Kathrine

Read More

F*cked up og fuldstændig fantastisk!

 

Har du nogensinde undladt at gøre noget vigtigt, fordi du ikke troede, du kunne gøre det godt nok?

Har du nogensinde ladet dig begrænse af bekymringer om, hvad andre mon tænker?

Eller bare mistet modet i modvind?

Først må jeg sige: Hjerteligt velkommen i klubben 😉

Men jeg vil også sige: Hvis du er træt af at vente på det rigtige tidspunkt til at komme videre (det blev jeg!) så skulle du næsten se månedens online foredrag d. 18. juli.

Husk nu at tilmelde dig senest d. 17. juli for at få tilsendt foredraget (det kommer ikke til at koste dig en krone).

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på info@laursencoaching.dk. Skriv ‘Foredrag’ i emnelinjen, og dit navn i selve mailen.

Det er alt.

(Du kommer til at høre mere fra mig efter foredraget, men du melder nemt fra, hvis du ikke har lyst til mere.)

Håber vi ses d. 18.  :)

– Kathrine

Read More

ER DER EN GAVE I ALT?

Mange siger, at der er en gave i alt – men er gaven altid større end det, du har mistet?

I morgen kan du i nyhedsbrevet få tips til hvordan du kan give slip og få sagt tak til nogen eller noget, der ikke længere er en del af dit liv. Tilmeld dig: http://laursencoaching.dk/blog/

Solskinshilsner og feriestemning fra Singapore :)

Read More

MIN FØRSTE UNDERVISNINGSUGE I THAILAND

Min anden episode er nu online! Det er noget helt andet at videoblogge end at smide et redigeret billede på de sociale medier. Faktisk ved jeg ikke selv hvilke klip min producer har valgt før kort tid inden det bliver offentliggjort. Det er nyt, spændende, lærerigt og ret sjovt!

I denne episode tager jeg dig med på min første uge i Thailand, der byder på lidt af hvert :)

Ha’ en dejlig dag,

Kathrine

Read More

MIN FØRSTE VIDEOBLOG

Hop med på mit eventyr som underviser i Thailand. Jeg har kameraet i hånden og filmer min sidste arbejdsdag i Danmark og en vemodig afsked inden jeg tager på et døgns rejse mod 24 nye højskoleelever, gensyn, aftenbadning, sol og meget mere! .. Du får mig, mine tanker og mine omgivelser både når der er overskud og når trætheden melder sig.

Fremover deler jeg hver tirsdag aften min seneste videoblog – jeg håber, at du har lyst til at følge med. Hop evt ind på linket og subscribe til YouTube kanalen: https://youtu.be/9VbK1skZht0

Ha’ en dejlig dag,

Kathrine

Read More

OVERTÆNKER DU?

Nedenstående er relateret til fodbold – beslut dig for hvad du vil relatere det til.

Kender du til at overtænke? Du overtænker endda, at du overtænker? Måske du bekymrer dig op til en kamp eller bliver ved med at tænke på en fejl, som du har begået, eller måske du hele tiden tænker på, at du virkelig skal spille op til dit bedste. Hvad enten du bliver fanget i den ene eller anden ”film”, så er det som regel fordi, det er noget, der betyder meget for dig.

Det er faktisk lidt som en film. Du får tanken ”åh, det var en kæmpe fejl” – den tanke er ikke nødvendigvis et problem, men kan blot være en observation. Det kan selvfølgelig også være, at du stiller så høje krav til dig selv, at det slet ikke er en kæmpe fejl? Lad os tage udgangspunkt i, at de fleste tilskuere vil være enige med dig i, at det kunne du have gjort bedre. Så er det helt normalt, at du selv kan se, at det er en stor fejl – og det er ikke et problem, det er tværtimod her potentialet opstår, da det giver dig muligheden for at lære og udvikle dig. Men ofte sker der desværre det, at vi trykker ”play” på en knap, og så starter filmen med titlen ”Åh, det var en kæmpe fejl..”: 

”… og fordi jeg har lavet den fejl, tænker de andre sikkert en masse om mig. Min træner synes måske ikke, at jeg er god nok. Jeg må under ingen omstændigheder begå den fejl en gang til – det er virkelig vigtigt, at jeg ikke fejler igen. Det er faktisk så vigtigt, at jeg ikke fejler, at jeg hellere må slippe bolden, så snart jeg får den. Måske jeg helt skal undgå at få bolden – de andre er nok også bedre.”

Sådan kan vi blive ved i meget lang tid og i mange forskellige sammenhænge! Dette er blot et eksempel på, hvordan vores tanker skaber en masse skrækscenarier. For det du vel egentlig gerne vil er at spille godt og præstere – som du ved, at du godt kan. Vidste du, at når du får alle de negative tanker, forsøger de faktisk at motivere dig? Det bliver dog en misforstået hjælp, da vi oftest spiller bedst, når vi tænker på det, vi gerne vil opnå i stedet for det, vi gerne vil undgå. I dette tilfælde vil du gerne undgå at fejle – og hvis du ikke vil fejle, hvad vil du så? At spille godt måske? Du vil se mange flere muligheder på banen og få et større overblik, når du formår at vende dine tanker og se potentialet.

1) Første skridt.. at blive opmærksom på, hvornår dine tanker begynder at styre dig.

2) Næste skridt.. at vende tankerne til det positive og så handler det om træning, træning og atter træning.

Kan du blive mere målrettet og fokuseret ved at vende dine tanker og dermed se dit eget potentiale?

– Kathrine

IMG_3196

Read More

FØLER DU DIG MELLEMTILFREDS?

Kender du til den der følelse af at være mellemtilfreds? Det går i bund og grund okay, men du føler dig mindre motiveret og energisk end normalt. Det kan også være en følelse af at sidde på passagersædet i sit eget liv, og at livet bare er noget, der sker. Den tilstand er ikke særlig inspirerende – hverken for dig selv eller dem omkring dig. Udfordringen er måske, at du er klar over, at du går rundt i mellemtilfredsheden – du ved bare ikke, hvordan du skal ændre det.

Årsagerne til, at du er, hvor du er, kan være mange:
– Er der en beslutning, som du endnu ikke har truffet?
– Bruger du mere tid på ting du ”bør” gøre, end du har lyst til at gøre?
– Hænger du fast i en person eller hændelse, som har haft stor betydning?
– Bliver du ved med at tro på en destruktiv historie omkring dig selv?
– Er der noget, som du ikke har tilgivet dig selv eller andre for?

Du kan også udfylde livshjulet og få et indblik i hvilke områder i dit liv, hvor du ikke føler dig tilfreds.

Forestil dig, at du går rundt med en fyldt rygsæk med alle de erfaringer og oplevelser, du har gjort dig – gode som mindre gode. En gang imellem bruger vi det, vi har i rygsækken (både det gode og mindre gode), fordi det støtter os i de situationer, vi er i. Men det er ikke alle dine erfaringer og oplevelser, der bliver ved med at være støttende for dig – måske du har udviklet dig eller ændret kurs. Og måske du går rundt med en ”tung” følelse – netop fordi du bærer rundt på noget, der ikke længere er nødvendigt. Det kan bare være svært at få øje på!

Hvis du hænger fast i fortiden, kan det være svært at føle sig motiveret og inspireret. Der vil være situationer, som af naturlige årsager tager længere tid at komme sig over, men der er altså også masser af situationer, hvor vi simpelthen hænger fast og spænder ben for os selv. I de tilfælde, hvor det har stået på i rigtig lang tid, kan det næsten føles som om, man har mistet lidt af sig selv. Hvad end årsagen er, så er den positive nyhed, at det aldrig er for sent at vaske tavlen ren og at starte på en frisk. Nogle gange er starten tung og svær, men første skridt er beslutningen om, at du vil noget mere end der, hvor du er lige nu.

I marts og april holder jeg fire workshops, som måske er noget for dig. Se mere her og læs om mine workshops i ”personlig udvikling”, ”personlig kommunikation”, ”public speaking” og ”en inspirerende fremtid”.

– Kathrine

downtown

Read More