Laursen Coaching

Kender du forskellen på selvværd og selvtillid?

Selvværd og selvtillid er to begreber, som mange blander sammen. Men forskellen på de to er faktisk meget stor og kan være afgørende for din oplevelse af dig selv som menneske og sportsudøver.

Sportens verden er enormt præstationsorienteret og derfor er denne snak vigtig. Hvis du ikke selv arbejder på at skelne mellem selvværd og selvtillid kan disse omgivelser få en enorm kontrol over dig – på godt og ondt.
I sportens verden:

Line Andersen
Fodbold

“I mit forløb med Kathrine har jeg lært at flytte mit fokus fra fejl til noget konstruktivt og konkret, som jeg kan bruge på banen. Jeg har fået redskaber som hjælper mig med at håndtere nervøsitet, så det ikke bremser mig i at spille godt. Vi har arbejdet med hvordan jeg håndterer modstand på den bedste måde, så jeg kan holde fokus på mit eget spil og min udvikling. Samarbejdet har hjulpet mig meget som fodboldspiller, men også i min hverdag udenfor fodboldbanen”

Selvværd = den du er

Dit selvværd er den du er uden nogen form for præstation. Bare dig og dit værd som menneske. Du skal ikke gøre noget for at være værdifuld. Selvværd er en stabil størrelse som bygger dig op.

Selvtillid = det du gør

Din selvtillid er baseret på det du gør. Det er tilliden til dine evner og færdigheder. Det du kan og dine præstationer vurderes. Selvtillid er en ustabil og midlertidig størrelse da dine præstationer altid vil variere.

Når du glemmer forskellen på selvværd og selvtillid og lader dine omgivelser få kontrollen, kan du risikere at blive afhængig af at gøre det godt. Du ender med at identificere dig så meget med dine præstationer, at du ikke længere kan opnå følelsen af at være god nok uden at gøre det godt (og måske endda blive anerkendt for det).

I det øjeblik bliver det så farligt at tabe og mislykkes, at du mister modet til at tage chancer.

Hvor hører du til?

Virkeligheden er ikke så sort/hvid som dette blogindlæg og tilstandene kan være mere flydende. Se om du kan genkende dig selv i et af disse fire scenarier:

1. Lavt selvværd og høj selvtillid: du kan rigtig meget udadtil, men indeni tvivler du på dig selv

2. Højt selvværd og høj selvtillid: du ved at du er god nok og formår at se fejl som forbedringsmuligheder

3. Højt selvværd og lav selvtillid: kombinationen er sjælden, da et højt selvværd vil resultere i at du tror på dine evner og din kunnen

4. Lavt selvværd og lav selvtillid: du mangler troen på dig selv og tvivler om det du gør er godt nok

Hvad kan du gøre?

For at opbygge et højere selvværd, som så også vil give dig en højere selvtillid, må du begynde at adskille dig og det du gør. En måde at hjælpe dig selv på vej er at evaluere alle træninger og kampe konstruktivt; altså, gør det til en vane at evaluere og vurdere dine færdigheder for at flytte fokus til det, du har kontrol over.

Brug denne til inspiration: Download Evaluering

Et andet indsatsområde er at du altid har et fokuspunkt, der er inden for din egen kontrol når du skal til træning og kamp. Benyt modellen ovenfor. Dit fokuspunkt skal være procesorienteret og uden fokus på det egentlige resultat.

Det vil sige, at du ikke skal sætte dig mål som “jeg vil score flere mål”, men i stedet flytte fokus på hvad der skal til for at du kan score flere mål. Det kan være “jeg vil gå mere selv”, “jeg vil komme med mere power”, “jeg vil træne mit hovedspil” osv.

Læs også Sådan yder du 100% til træning og kamp
Læs mere om mentaltræning med mig her.

Kontakt mig

Succes med mentaltræning

Jeg foreslår altid, at vi tager en uforpligtende snak omkring hvordan jeg kan hjælpe dig.