TID TIL AT TAGE HUL PÅ ET NYT KAPITEL

februar 25, 2018
laursencoaching

IMG_0924

Du ved godt, at du har et godt liv. Kigger dig omkring og tænker, at du ikke har noget at klage over. Men det er som om, at noget er forandret. Du kan ikke længere mærke glæden som før og motivationen er forsvundet. Selvom du fortæller dig selv, at det bare er en periode og at glæden nok skal vende tilbage, så er der også en stemme i dig, som tvivler. Du er ikke nedtrykt, men du er heller ikke lige så glad, som du før har været – du er ramt af mellemtilfredsheden.

Det kan være svært at finde forklaringen på hvorfor og hvordan mellemtilfredsheden har sneget sig ind på dig. Men nu er den her og spørgsmålet er om du har tænkt dig at gøre noget ved det?

Hver morgen vågner jeg op med et smil på læben til den smukkeste udsigt over havet og bjergene på Koh Tao i Thailand – her mærker jeg lykken hver eneste dag. Imens solen skinner på paradisøen og jeg arbejder online med min coaching-drøm mærker jeg alligevel, at motivationen er blevet mindre.

Mellemtilfredsheden kom snigende og det var simelthen så frustrerende at stå lige der i midten af alt jeg kunne drømme om, men samtidig mærke hvordan glæden og motivationen var blevet mindre. Heldigvis kunne jeg mærke det! Og derfor også undersøge hvad det handlede om. Jeg har committet mig til at bruge livet på præcis det, jeg virkelig gerne vil – for når det faktisk er en mulighed, hvorfor så ikke gøre det?

Jeg er et handlingsmenneske og gik straks i gang med at undersøge hvor følelsen kom fra. Vi udvikler os hele tiden væk fra noget og henimod noget andet (hvis vi tillader os selv det). Jeg var 25 år da jeg startede min egen virksomhed og havde en misundelsesværdig drivkraft! Intet kunne slå mig ud og jeg prøvede kræfter af med coaching inden for forskellige emner og målgrupper. Mange sagde, at jeg skulle finde en niché, men det var svært at vælge før jeg havde arbejdet med de områder, som jeg skulle vælge mellem.

Efter 4 år med coaching sessioner, workshops og foredrag – og selvfølgelig hele den del, der handler om at drive en forretning (!) – havnede jeg tilfældigvis på Koh Tao i forbindelse med et undervisningsforløb i selvudvikling og kommunikation. Jeg havde knoklet en vis del ud af bukserne for at dygtiggøre mig, udvikle mig og undersøge hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dem, jeg arbejder sammen med.

Da jeg stod der på fredfyldte Koh Tao 4 år senere faldt den sidste brik på plads. Wow, sikke en rejse med fokus på udvikling og læring. Og nu var det tid til noget nyt. Tid til at integrere det, jeg har fået med mig og tid til at vælge til og fra – tid til at finde den niché, som jeg tidligere ikke var parat til. Koh Tao gav mig ikke blot en solrig arbejdsplads, men en nødvendig ro og plads til at trække vejret. En ro, som gav mig mulighed for at se mere klart, og arbejde i dybden med den niche inden for coaching som virkelig motiverer og interesserer mig.

Selvom jeg havde besluttet hvad der skulle ske gik tiden med online coaching, jeg fik besøg fra Danmark, mødte nye mennesker og forelskede mig i thaiboksning. Alt var godt! Jeg havde ikke glemt det – det var bare lidt nemmere at fortsætte som jeg plejer. Men som det ofte er, når vi godt ved, at vi skal noget ”mere”, så indhentede følelsen mig. Mellemtilfredsheden! Jeg havde skabt et liv i de perfekte omgivelser, men der var stadig noget som kaldte på mig.

Hvis der er noget, som kan få mig i gang, så er det når mellemtilfredsheden banker på. Så jeg har taget min egen medicin. Jeg tog en dag ud af kalenderen, satte ord på min vision for virksomheden, beskrev mine målsætninger og lagde en plan for at nå dem. Efterfølgende igangsatte jeg de nødvendige actions såsom opdateret hjemmeside, nyt materiale, test af forskellige online værktøjer etc. Jeg handlede kort sagt på mellemtllfredsheden, inden den blev influerende og skelsættende for min dagligdag og min motivation.

Hvad med dig? Kan du mærke hvor du er på en skala fra 1-10? Hvor 1 er ”det går egentlig ikke særlig godt”, 5 er ”jep, mellemtidfredsheden har taget over” og 10 er ”jeg har det virkelig dejligt”.

Hvis du ønsker et spark til at komme videre eller vil arbejde på at få dine præstationer helt i top, så hent min nye e-bog ”8 vinderstrategier”. Fremover vil jeg skubbe dig endnu mere i en retning af at styrke din mentalitet, så du lærer at arbejde fokuseret mod dine mål og håndtere dine følelser og tanker. Stay tuned :)

 

No comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *