RYD OP I DINE RELATIONER

februar 01, 2017
laursencoaching

Jeg har selv lige gjort det. Altså lavet en oprydning i mine relationer. Jeg var faktisk lidt utilpas da jeg startede – for hvad nu hvis jeg fandt ud af, at der var nogle mennesker i mit liv, som jeg faktisk hellere var foruden?

Til en start skrev jeg alle mine relationer ned på et stykke papir hvorefter jeg uden at tænke for meget over det delte dem ind i tre underkategorier ud fra hvor nære relationer det er. Herefter skrev jeg nogle kategorier ned, som passer godt til mig:

  • Familie (dette kan også være venner)
  • Nære venner
  • Stærke bånd
  • Gode venner
  • Venner
  • Skønne relationer

Jeg så på navnene på alle de fantastiske mennesker, der stod på mit papir og følte mig dybt taknemmelig. Derefter gik jeg dem igennem en efter en hvor jeg tog stilling til hvem de er, hvorfor de er i mit liv, hvad de bidrager med og hvad de ikke bidrager med. Der er slet ingen dom over det – det handler egentlig bare om, at jeg vil bruge tiden med de mennesker, jeg virkelig har lyst til at bruge tid med. Og det er ikke afgørende om du er en ‘nær ven’ eller en ‘skøn relation’ – for det vi bidrager med i hinandens liv er dejligt og vigtigt på forskellige måder.

Da jeg startede var jeg lidt bange og da jeg sluttede var jeg fyldt op af en lykkefølelse. Det er rart at være bevidst om hvem jeg bruger tiden med og hvorfor. Hvis du har mod på det, så sæt dig et sted med ro og gennemgå dine relationer.

1. Se på alle de mennesker, du har i dit liv. Hvem er de?

2. Hvorfor er de i dit liv?

3. Hvad bidrager de med?

4. Hvad bidrager de ikke med?

God fornøjelse 🙂

– Kathrine

16444203_10154972759567292_1784748241_o

No comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *