FORSVINDER SPILLEGLÆDEN NÅR DET BLIVER SERIØST?

marts 26, 2018
laursencoaching

”Det er ikke sjovt længere” er svaret ofte når børn og unge stopper med at dyrke sport. Faktisk viser en undersøgelse, at 70 procent af børn i USA falder fra som 13-årig. Men hvorfor?

Der er noget umiddelbart og kreativt over børn. De er ikke lige så opmærksomme på deres tanker og handlinger, som man ofte ser voksne er det – og følelserne får frit spil hos børn uanset om det er glæde, skuffelse, vrede eller overraskelse.

På et tidspunkt lærer vi hvordan man skaber gode resultater, gør et godt indtryk på andre, løser svære situationer osv. Det forventes, at vi lærer det. Så vi begynder at blive mere opmærksomme på vores tanker og handlinger og samtidig begynder vi at kontrollere vores følelser – vi lærer hvilke mønstre, der får den bedste respons.

Disse egenskaber er nyttige i mange situationer. Vi bliver mere effektive og kan navigere i svære situationer. Vi tilpasser os sociale normer og måder at tænke på, så vi også bliver mere effektive med andre mennesker. Vi lærer at gøre det, der giver os mere succes. For hvorfor gøre noget andet end det, som vi ved vil give os den bedste respons?

I den proces mister vi det umiddelbare og det kreative – det legende er ikke en længere en del af manges hverdag. Og det behøver det såmænd heller ikke nødvendigvis at være. Men hvordan påvirker denne tendens spilleglæden hos sportsudøvere?

Hvis årsagen til frafald hos mange er, at det ikke længere er sjovt, så giver det vel meget god mening? Når vi rammer en vis alder er det ikke længere designet til at være sjovt, men der bliver tværtimod rettet stor fokus mod resultater og evner. Og som jeg lige har skrevet, så lærer vi hvilke handlinger, der giver den bedste respons. Så hvis jeg ikke er en af de bedste inden for mit felt, så er det måske bedre at fokusere på det, jeg er god til?

Du skal også kunne klare at være omgivet af konkurrencemennekser, hvilket ikke er for alle. Jo ældre vi bliver desto tydeligere bliver det også hvem der er de gode førsteholdsspillere og hvem der er befinder sig bedst på andet- eller tredjeholdet. Når der kommer mere fokus på resultater og evner samtidig med at vi også begynder at blive mere opmærksomme på vores tanker og handlinger, ja, så opstår der pludselig også større sandsynlighed for at opleve skuffelse. Og måske endnu værre; at være den, der er skyld i, at andre bliver skuffede.

Det gælder nok ikke så meget dem, der dyrker elitesport eller som har potentialet. Men for mange andre bliver det måske for seriøst og så er der jo også mange andre ting, som vi hele tiden bliver mindet om, at vi skal pleje og være dygtige til. Så hvis meget af samfundet er skruet sådan sammen, at det er vigtigt at være dygtig – og det er i øvrigt også der hvor det er sjovest – så går vi alle vel efter at finde vores plads et sted, hvor vi kan føle os dygtige?

Som mentaltræner kan jeg bekræfte, at der render mange knivskarpe sportsudøvere rundt på højeste niveau, som ikke er lige så mentalt stærke som de er fysisk, taktisk og tekniske stærke. Det gælder ikke blot de helt unge spillere. Og det gælder ikke kun inden for sportsverdenen. At leve i en verden hvor vi hurtigt kan føle, at vi bliver mål mere på hvad vi gør end hvem vi er kan hurtigt tage glæden fra ting, som vi umiddelbart synes virkelig godt om.

Website_Laursen_Coaching_Produkt_personlig_mentaltraening_pix01

No comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *