ER EN 12-ÅRIG MERE MOTIVERET END DIG?

november 24, 2016
laursencoaching

Jeg er så heldig at arbejde med mange forskellige aldersgrupper – både de meget unge og dem, som ikke længere er så unge. Det er fedt og inspirerende på forskellige måder. Inden en workshop ved jeg jo aldrig, hvad jeg faktisk kommer ind til i forhold til engagement og energi. Det betyder for mig, som facilitator, at det nogle gange føles som om, at vi er flyvende og andre gange skal der lægges lidt mere energi i at få deltagerne med.

I weekenden lavede jeg en workshop med 40 seje fodboldpiger i alderen 12-13 år. Jeg indrømmer, at jeg på forhånd havde tænkt et par gange på, om min forberedelse mon havde ramt deres virkelighed; der er naturligvis forskel på at arbejde med mentaltræning med en på 12 år og en på 42 år. Kan jeg eksempelvis have over- eller undervurderet deres reflektionsniveau? Det er ikke svært at få en gruppe til at grine og have det sjovt, men jeg vil mere end det – de skal have mere end sjov og ballade med hjem.

Jeg forbereder aldrig et manuskript. Jeg forbereder mine vigtigste pointer og hvilke historier, jeg kan inddrage for at gøre det livligt og autentisk. Det giver en frihed til at møde gruppen præcis, hvor de er, i stedet for, at jeg pludselig er låst til en agenda, som måske ikke passer super godt i øjeblikket. Det betyder, at jeg ofte tilretter lidt undervejs og at jeg ikke går i panik, hvis tiden enten går hurtigere eller langsommere, end forventet. Vigtigst af alt er det, at deltagerne får det optimale ud af dagen – og det betyder, at der nogle gange bliver improviseret undervejs. Da jeg i weekenden kørte ud til fodboldpigerne, var jeg derfor ikke nervøs for, om mit indhold passede til pigerne, men jeg var spændt på, om jeg kunne køre med det, jeg havde forberedt, eller om jeg skulle tilrette det i løbet af workshoppen.

Wow, må jeg bare sige! De piger var så engagerede og nysgerrige på at udvikle sig. Selv i skrivende stund er jeg stadig blæst bagover af deres dedikation. Jeg havde ramt spot-on på deres reflektionsniveau og deres ´virkelighed´. Til gengæld brugte de ikke så lang tid på øvelserne, som jeg havde forventet, så der var plads til at putte lidt ekstra stof og fede øvelser ind i workshoppen.

Vi kender sikkert alle til at have eller have haft nogle store drømme og mål, men inderst inde godt vide, at vi ikke giver alt, hvad vi har for at opnå det. Det kræver i hvert fald meget, meget mere at opnå en drøm, end at tale om den. Nogle gange sker det også helt ubevidst, at vi ´dovner´ den lidt. Jeg brugte meget af tiden med pigerne på at fortælle om mine egne erfaringer med drømmen om at blive elitefodboldspiller; jeg startede som 6-årig i en lille klub i Nordjylland og forelskede mig hurtigt i spillet. Mine ungdomsår bar præg af spilleglæde snarere end fokus på udvikling. Da jeg, som 18-årig, ville prøve kræfter med en 1. divisionsklub ramte en anden virkelighed med forventninger, krav og hårdt arbejde. Jeg fortalte om en hård start som seniorspiller, en sæson som professionel i Finland, om oprykning til Danmarks bedste liga med et hold, der træner to gange i ugen. Der har været op- og nedture, tvivl på mig selv, store drømme, hårdt arbejde og – måske vigtigst af alt – glæde ved spillet.

Det kræver hårdt arbejde og dedikation at nå til tops. Er du motiveret til at fortsætte selv, når det er svært, kedeligt og når du tvivler på dig selv? Og hey, du behøver ikke at nå til tops og du behøver ikke at drømme om det – det er mindst lige så rigtigt at spille (eller hvad end du laver) bare fordi, du har lyst. Jeg vil blot bede dig tænke over, om der er overensstemmelse med dine mål og drømme og den indsats, du lægger i at nå derhen? Hvis ikke, er der sandsynlighed for, at du kan føle dig bagud, at du ikke gør det godt nok, eller bare er lidt mellemtilfreds. En løsning kan være at du beslutter dig for, om du vil sænke dit ambitionsniveau, eller om du vil øge din indsats.

Da vi sluttede workshoppen, spurgte jeg pigerne om, hvad det vigtigste var, som de ville tage med hjem. Hver og en af de 40 piger sagde, at de ville gøre noget mere på egen hånd for at blive bedre. Ingen brok om dårlig træning, undskyldninger i forhold til omstændighederne eller andet, som du sikkert også kan relatere til. De var målrettede og havde blod på tanden til at give alt, selvom andre måske havde et større talent, selvom det krævede at stå i haven og selvtræne og selvom det er koldt og regner. Og jeg tror på dem. Nogle gange kan du bare se i øjnene på mennesker, at de brænder for det.

Pigerne var sultne efter at lære, hvad de kunne gøre for at nå deres mål – og de tænkte hverken over ´burde´ og´skulle´ eller havde en masse undskyldninger for ikke at gå i gang. Dét er inspirerende.

Kathrine

15069081_10154736840537292_6662247532246945966_o

No comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *