Category Archive for "Coaching"

21769087_10155705173527292_913811973_o

SKAL du tro på dig selv?

“Du skal bare tro på dig selv, så går det!”

Hvor har jeg hørt den sætning mange gange. På vej ind på fodboldbanen. Som et velmenende råd, når jeg har mistet modet. Eller som det eneste middel, man har brug for, når man vil nå i mål med sine drømme.

Det er jo en af de sætninger, man finder på smukke billeder på de sociale billeder. På t-shirts. Eller kaffekopper. “Believe in yourself!”

Og som det så ofte er med sådan nogle fine sætninger, er den (for) nem at fyre af – fordi det jo virker meningsfuldt for de fleste – men at efterleve den er en helt anden historie.

For HVORDAN tror man på sig selv? Og hvad er det lige præcis, man skal tro på?

Følelsen af at tvivle på sine egne evner i en hvilken som helst situation kender vi nok allesammen.
Men at komme derfra til at tro på sig selv; hvordan gør man lige det?

Én ting er sikker: Jeg kender INGEN, der spontant har fået troen på sig selv af at få et godt råd om det.

Som du måske ved, er Laursen Coaching blevet 4 år i denne måned. Det har fået mig til at tænke på, hvordan jeg er nået hertil. Og netop troen på mig selv har spillet en vigtig rolle.

Ikke fordi, den altid har været der. For det har den ikke.

Faktisk bliver jeg virkelig provokeret af, at mange mennesker tilsyneladende synes, at man skal tro på, at man er en succes, FØR man kaster sig ud i en ny situation.

For det er da umuligt. Hvordan skulle man kunne tro på, at man allerede KAN noget, som man aldrig har prøvet før? Det kaldes håb. Eller indbildning.

Jeg skelner personligt mellem to ting: Selvtillid og selvværd.

Mit selvværd har egentlig været stærkt fra starten. Jeg har altid følt, at jeg har været god nok, som jeg er. Det er en uundværlig base. Hvis du ikke har den med dig, vil jeg anbefale dig at starte der. Det vil gøre dig godt på alle fronter.

Min selvtillid, derimod, har været mere afhængig af situationen. Selvtillid handler jo om det, man kan. Og jeg har da ikke vidst, hvor godt jeg egentlig kunne noget, før jeg har gjort det. Jeg har været nødt til at GØRE det alligevel. Og øve mig. Og se, at jeg er blevet bedre og bedre til de ting, der er vigtige for mig.

Og det er det, der i virkeligheden er ‘troen på dig selv’. At du har vist dig selv, at du kan. Og jeg taler ikke kun om selve præstationen.
Det er egentlig mere interessant, at du viser dig selv, at du kan rejse dig, når du falder.
At du kan være ok med dine fejl.
At du kan fortsætte mod dine drømme, selvom du nogle gange kikser.
Måske endda med et smil på læben :)

Hver gang, jeg selv kaster mig ud i noget nyt, opstår tvivlen.
Hvis du kunne se ind i mit hoved, da jeg startede til thaiboksning her på Koh Tao: Jeg tvivlede virkelig på, om jeg kunne klare det. Og jeg var sikker på, at det ville blive pinligt. Men jeg ville!
Og jeg havde faktisk en dårlig oplevelse undervejs, som knækkede mig mentalt. Men det var midlertidigt. For selvom jeg lige skulle komme mig, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville fortsætte. For jeg VIL jo blive bedre.
Og jeg ved, at tvivlen kun er en tanke, selvom den føles meget virkelig. Jeg behøver ikke at tro på den. Den viser bare, at jeg ønsker at gøre tingene godt. Og det gør faktisk, at jeg bliver mere fokuseret og forbereder mig bedre.

Tror du stadig, at du SKAL tro på dig selv, før du kan gå i gang med det, du vil?

Så vil jeg bare sige: Det er en rigtig fin undskyldning for at blive, hvor du er, og aldrig komme videre.
Men vil du det så nok? Hvis du VIL det, så gør det alligevel.
Hvis ikke; så synes jeg du skal vælge noget andet at fokusere på.

Read More

Lige dele ro og eventyr: Sådan bruger jeg min ferie bedst :)

BaliMin ferie startede nok som de fleste andres. Jeg havde en masse arbejde, jeg skulle runde af for at tage afsted med ro i maven. Og skulle også lige presse de sidste sociale ting ind; jeg ville jo ikke gå glip af at se mine venner inden rejsen. Nogle af dem ser jeg måske aldrig igen. Sådan er livet lidt på Koh Tao; for de fleste er stedet jo bare et stop på vej videre.

Og rejsen alene føltes som et logitisk regnestykke: Koh Tao – Koh Samui med færge og en enkelt overnatning. Koh Samui – Phuket med fly. Phuket – Kuala Lumpur med fly. Og så et sidste fly: Kuala Lumpur – Bali.

Kender du det, når man endelig slapper af efter en periode med fart på? Kroppen giver nærmest efter for al det, den har ophobet. Sådan var det for mig de første to dage på Bali. Jeg gav bare efter for trætheden. Jeg har ligget ved poolen, spist god mad og fået masser af søvn.

Og så har jeg lagt mærke til noget pudsigt.

Jeg er jo på Bali.
Det er simpelthen så eksotisk. Varme, palmer, hav, pool, ro på… En helt anden verden, når man rejser fra Danmark.
Men ved du hvad? Følelsen er slet ikke så anderledes, end den jeg oplever til hverdag, nu når jeg bor på Koh Tao. Jeg er vant til varmen; endda mere varme end jeg oplever her. Jeg har palmerne, poolen og havet omkring mig hele tiden. Det får mig virkelig til at føle mig privilegeret, at jeg nu bor et sted som andre rejser langt for at besøge.

Føles det så slet ikke som ferie? Jo, det gør det bestemt. Ikke sådan en ferie, hvor man bliver bombarderet af nye sanseindtryk, fordi man suser rundt for at få det hele med. Men måske mere som en (ekstra eksotisk) tur i sommerhus: Der er god tid til afslapning og stadig mulighed for oplevelser. En perfekt afbalanceret kombination :)

Selvom jeg holder øje med min mail i ny og næ, så sørger jeg for at få det ud af min ferie, som jeg trænger allermest til. Og som fylder mig op til at komme tilbage til hverdagen med ny energi. Nemlig at give slip og trække stikket. Og ikke tænke for meget på arbejde.
Men det kan jo være svært som selvstændig. Jeg har investeret mig selv i mit arbejde – fordi jeg elsker det – og det betyder meget for mig, at alting fungerer. Fx vil jeg gerne være gerne sikker på, at deltagerne på mit mentaltræningsprogram kan få den støtte, de har brug for.

Så min ferie adskiller sig egentlig ikke så meget fra min hverdag. Der er bare mere plads til, at hoved og krop kan få ro. Og plads til masser af sjov og grin :)

Jeg rejser nemlig sammen med en ven fra Danmark. Og vi elsker begge to at opleve landet og kulturen, men vi er heldigvis også enige om at tage os tid til at slappe fuldstændigt af og glemme alt om planer. Den første del af ferien er altså foregået i rimelig lavt tempo. Vi nyder bare den dejlige mad, lidt vin, frisk frugt og juice… Og jeg har fundet min nye favorit: Smoothie bowls! Den fascination er jeg temmeligt alene om, skulle jeg hilse og sige 😉

Den næste halvdel af ferien kommer til at byde på lidt mere udforskning. Min ven og jeg har nemlig booket en lokal chauffør til at tage os med ud i det blå.

For selvom vi ikke deler kærligheden til smoothie bowls, har vi dog én vigtig ting til fælles:

Lysten til eventyr! :)

Read More

TRÆNER DU AF LYST ELLER PLIGT?

Ligegyldigt hvad jeg beskæftiger mig med, er det utrolig vigtigt, at jeg er drevet af lyst. Det betyder ikke, at jeg forventer, at det, jeg laver, er sjovt hele tiden – nogle gange må jeg nødvendigvis gøre noget eller være i noget, som ikke umiddelbart motiverer mig for at opnå det, der giver mening for mig. Hvis jeg er for lang tid i noget, fordi jeg ‘skal’ eller ‘bør’, ender jeg mellemtilfreds – og så bliver jeg altså en lidt fesen udgave af mig selv!

Jeg har altid været aktiv og har spillet fodbold i 21 år. De fleste dage elskede jeg spillet og de andre dage vidste jeg, at hvis jeg ville spille med, hvor det var sjovest, så krævede det, at jeg tog ansvar for mine ambitioner, selvom det var koldt, blæste, jeg var træt eller, hvad jeg ellers kunne finde på af undskyldninger. Siden jeg i sommeren 2015 stoppede min fodboldkarriere, har jeg forelsket mig i styrketræning. Det er en smule anderledes for mig, da jeg som sådan ikke har ambitioner i forhold til min styrketræning. Og alligevel står jeg de fleste morgener op, når vækkeuret ringer kl. 06:00, kravler ned fra hemsen og spiser lidt morgenmad, finder tøjet frem og bevæger mig ud, selvom det er koldt, blæser og jeg stadig er lidt træt. Hvorfor? Fordi jeg synes, at det er den bedste start på dagen. Og nej, jeg vil ikke hellere sove længe – så havde jeg gjort det.

Selvfølgelig er der også dage, hvor jeg ikke har lyst til at træne. Der er forskel på, om det er fordi, jeg ikke lige orker at komme afsted, eller om det er fordi, jeg har behov for mere søvn, afslapning eller noget helt andet. Det er egentlig ret simpelt hvis årsagen er den sidstnævnte, ikke? Så gør jeg selvfølgelig det, jeg har behov for. Hvis jeg ikke orker, er det faktisk netop træningen, der ofte giver mig energi til resten af dagen – og den bevidsthed er nok til, at jeg kommer afsted. En anden afgørende faktor for, at jeg elsker at komme til træning er, at jeg træner et sted (SeierFitness), som er meget mere, end bare et træningscenter! Hallo, de serverer morgenmad og kaffe i deres lille hyggelige café. Dét er da en motivation i sig selv, hvis det er svært at komme afsted! Og så er stedet fyldt med glade og imødekommende mennesker – jeg bliver altid hængende lidt længere, fordi jeg ender i sofaen i en hyggelig snak og med en kaffe i hånden.

Jeg er ret motiveret af forandringer og udfordring, men jeg er ikke motiveret af vægt – hverken min egen vægt, eller det jeg løfter. For mit vedkommende er den motivation i hvert fald utroligt kortvarig. Inden jeg rejste til Thailand i december, var jeg begyndt at gå lidt kold i mit træningsprogram, som jeg selv havde sat sammen med lidt sparring fra andre. Det irriterede mig, at jeg ikke var lige så motiveret, som tidligere. Da jeg kom hjem igen besluttede jeg mig for at få lavet et træningsprogram ved en af de personlige trænere, Simon. Det er noget af det bedste, jeg længe har gjort for mig selv! Konkurrencemennesket i mig er tændt og jeg elsker udfordringen med nye øvelser – også selvom jeg ligner en knold, når jeg laver nogle af dem. Det er to vidt forskellige ting at stå i et træningscenter, fordi jeg føler, at jeg skal, eller fordi jeg har lyst.

Tidligere på ugen spiste jeg aftensmad med min veninde Maya og vi kom ind på det med at træne, når vi ikke har lyst. Det gider vi altså ikke! Vi har begge prøvet at stå nede i træningscenteret og endt med at gå hjem igen uden at træne – det er en lille smule skørt, men ret lækkert bare at lytte til kroppen.

– Kathrine

16466331_10154976905997292_1124074437_o

Read More