Blog

Home » BlogPage 6

HVEM ER JEG, HVIS JEG IKKE SPILLER FODBOLD?

Efter 21 år med fodbold som en meget stor del af mit liv, indstillede jeg sidste år min karriere. Det kom pludseligt for alle omkring mig – inklusiv mig selv. Har du nogensinde haft noget i dit liv, som du identificerede dig med? Noget, som hvis man tog det fra dig, ville give dig følelsen af tomhed og ville sætte tanker i gang som: ”hvem er jeg så?”

Siden jeg var 6 år har jeg været ”Lau” – en identitet som hang sammen med fodbold. Fodbold var ikke bare noget, jeg spillede – det var noget, jeg var. Kan jeg så stadig være den samme person, når jeg ikke længere spiller fodbold? Dét er netop noget af det sværeste ved at give slip på det, som du i lang tid har identificeret dig med, og som du i den periode er blevet anerkendt for. Hvis jeg ikke længere er fodboldspiller, hvem er jeg så? Nogle mennesker kigger på mig og kan slet ikke genkende den tanke eller følelse – men hvis du stadig er så passioneret omkring noget, at du er blevet, det du gør, så kan du måske nikke genkendende til tankerne.

For mig var der flere ting, der gjorde det svært at stoppe fra den ene dag til den anden. Der var tanker såsom; ”hvem er jeg uden fodbold”, ”hvad mon andre tænker” og ”jeg vil ikke svigte holdet”. Men selvom jeg mødte udfordringer i min egen beslutningsproces, var jeg så heldig, at det netop var en beslutning, jeg selv havde taget. Der er mange, som skal acceptere, at fodbold eller noget andet bliver taget væk fra dem på grund af eksempelvis skader. Ligegyldigt hvad, kan det være svært at slippe noget, du holder af – også selvom du kan mærke, det ikke længere er rigtigt for dig.

Jeg har fundet en måde, en ny måde, at implementere konkurrence, team spirit, følelsen af at score mål og følelsen af sejr. Det er ikke det samme som at spille fodbold – det bliver det aldrig. Men det er okay, og det er et valg, jeg selv har truffet. Jeg er dybt taknemmelig for alle de oplevelser og alle de mennesker, jeg har mødt i min tid i fodboldens verden. Det har været et eventyr, og nu står jeg midt i et nyt eventyr – stadig med min drivkraft i behold. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke var vemodigt. Det er her vigtigt at huske på, at det ikke behøver at være alt eller intet; jeg kan stadig spille hyggefodbold, når jeg har lyst, og jeg kan stadig bakke op til kampene og feste med pigerne, når lysten melder sig. Det er hverken spillet eller pigerne, jeg har valgt at sige farvel til – tiden var blot inde til at ændre kurs. Og én ting kan jeg sige med ro i maven: det var den helt rigtige beslutning, og jeg er stadig den samme person, som jeg var før.

-Kathrine

12483547_10153856809797292_495851658_n

Read More

JEG BLIVER EN SMULE FORELSKET

Jeg tror, jeg bliver en lille smule forelsket i alle, som viser mig hvem, de egentlig er; i dem, som lukker mig ind bag facaden og viser mig deres sjæl. Ikke nødvendigvis romantisk forelsket – selvom den egenskab er afgørende for, om det er muligt – men forelsket på den måde, at jeg bliver fascineret og fanget af personen og har lyst til at lære ham/hende at kende. Det kan være gældende i private såvel som i professionelle relationer. Med mine gode venner og veninder har jeg det netop sådan, men fascinationen kan også opstå i professionelle relationer, som jeg sjældnere ser.

Nogle gange får jeg kommentaren ”du er så nysgerrig”. Tjah, det kan du vel godt kalde det. Men jeg spørger hverken ind til dig, fordi jeg er ude efter information, som er interessant at få fat i – eller fordi, jeg er bange for at gå glip af noget. Nej – jeg spørger ind til dig fordi, jeg er interesseret i dig. Personligt har jeg svært ved at finde overfladiske relationer interessante i særlig lang tid ad gangen. Disse relationer eksisterer i mit liv, hvilket de også skal fortsætte med. I nogle sammenhænge er de nemlig netop det, jeg har behov for. Men det er ikke dem, jeg deler en flaske rosévin med eller dem, jeg savner at hyggesnakke med i hverdagen. Det gør jeg med de mennesker, som åbner op og viser deres drømme, håb, nederlag, bekymringer og alt, hvad livet bringer. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at alt er relativt og egentligt – så det afgørende er ikke, hvor meget du deler med mig, men nærmere det faktum, at jeg kan mærke, du deler. Nogle mennesker har meget nemt ved at tale om følelser og elsker at dele ud. Andre har sværere ved det og har ikke den samme interesse i at dele. Begge sider er helt okay, og som sagt handler det ikke nødvendigvis om hvor meget, du deler – det er sårbarheden, der gør et kæmpe indtryk på mig.

Og hvorfor? Fordi vi lever i en verden, hvor det langt hen ad vejen handler om at dygtiggøre sig og at leve et liv, som er ”rigtigt”, og som samtidigt kun indeholder få fejl og nederlag. Og fordi vi i den verden, vi lever i, kan bruge ufatteligt mange timer med mennesker, som vi egentlig ikke ved noget om. Vi spørger: ”hvordan går det?” eller ”har du det godt?” – og forventer måske ofte at få et svar som: ”det går fint” eller ”jeg har det godt”. Dermed ikke sagt at vi nødvendigvis skal læsse ud af posen hver gang, nogen spørger ind til os, men hvor er det dog befriende at møde mennesker, der tør vise, at de rummer det hele og på den måde viser, hvem de egentlig er. Det er de mennesker, der fanger min interesse, og det er de mennesker, som jeg også får lyst til at åbne mig op overfor.

-Kathrine

11917839_1039778942732902_1517951492_n

Read More

HAR DU OGSÅ SVÆRT VED AT SIGE “NEJ”?

At kunne sige nej er et udtryk for, at du prioriterer dig selv, dine følelser og dine ønsker. Når dine valg og dine handlinger er i overensstemmelse med dine værdier, får du modet til at være dig selv og til at efterspørge det, du har behov for. Når du siger ja, selvom du ikke rigtig har lyst, kan du udover at ”være dig selv utro” også skabe en modvilje mod de mennesker, du forsøger at please.

Start med at lave en liste over ting, hvor du i øjeblikket siger ja, men egentlig hellere ville sige nej.

Mange mennesker har gjort det til et mønster at sige ja for at gøre andre glade og derigennem opnå en form for bekræftelse – faktisk er nogle bedre til at mærke, hvad de tror andre synes, end hvad de selv synes. Måske du tænker, det er egoistisk at sige nej til andre for at sige ja til dig selv? Det er ikke egoistisk at sætte sig selv først, men det er egoistisk konstant at tænke på sig selv – der er en stor forskel. Du kan sagtens gøre en forskel og gøre andre glade samtidig med, at du er tro mod dig selv – det bliver måske endda endnu nemmere. Og hvis de mennesker, som du siger ja til, vidste, at du egentlig ikke havde lyst, hvad ville de så sige? Jeg går ud fra, at dem der holder af dig, ville forstå et nej – og hvis ikke, er det så virkelig de rette mennesker, du forsøger at gøre glade? En anden måde at stille det op er; ville du have forståelse for, at en du holder af sagde nej, fordi det ikke var rigtigt for ham/hende – eller ville du virkelig synes, at de er egoistiske, og at de alligevel skulle sige ja, selvom det føltes forkert?

Hvilke aftaler/forpligtelser ønsker du at overholde, og hvilke ønsker du at give slip på for på den måde at leve i integritet med dine værdier?

Hvis du ønsker langsigtede resultater – både følelsesmæssigt og i andre aspekter af livet – så vil jeg udfordre dig til at turde at prioritere dig selv. Egenkærlighed er begyndelsen og slutningen på alle resultater, både fysisk og psykisk. Det giver udholdenhed, hvorimod det kan være drænende konstant at søge at gøre alle andre glade. Forstå mig ret, du må MEGET gerne gøre andre glade – det er blot vigtigt, at du har dig selv med. Hvis du endnu ikke har set videoen omhandlende værdier, ville jeg starte der. Det første skridt er nemlig erkendelsen af, hvad du har behov for. Tilmed er det vigtigt at stoppe søgningen mod, at andre giver dig det, du virkelig mangler eller ønsker.

Hvad ville der ske, hvis din førsteprioritet var at behage dig selv? Hvordan ville det påvirke din følelse af lykke, din følelse af selvværd og måske også de mennesker, som holder af dig?

-Kathrine

IMG_3175_SH

Read More

VÆRDIER – HVAD ER VIGTIGST FOR DIG?

Når du kender dine værdier er det ikke længere svært at træffe beslutninger.

Hvad er vigtigst for dig?

-Kathrine

Read More

JEG HAVDE SÅ TRAVLT AT JEG VAR VED BRÆNDE UD

I perioder har vi så travlt, at vi bliver suget ind i hverdagen og helt glemmer at leve det liv, vi ønsker. Vi venter ofte ”på den dag”, hvor det liv, vi ønsker, kommer til os. Det er meget muligt, at det sker en dag, men hvorfor ikke gå efter det allerede nu? Det er ikke slutmålet, der er det vigtigste – det er vejen dertil. Og der er ingen garanti for, at du overhovedet når dit slutmål; så hvorfor ikke nyde vejen dertil?

Der kan være perioder i dit liv, hvor du vælger at knokle og eksempelvis prioritere arbejde højt. Mit råd er, at du er opmærksom på, om det er dig, der vælger, hvordan du lever dit liv – eller om det føles som om, du sidder på passagersædet styret af hverdagen. Hvis sidstnævnte er tilfældet, er der stor risiko for, at du i længden brænder ud. Husk, at du har et valg. Men før du kan bruge det valg bedst muligt i forhold til dig selv, må du kende til dine muligheder og til hvordan, du ønsker at prioritere. Hvis ”mangel på tid” er en af dine undskyldninger for at brænde ud eller for at føle, at det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen, så lad os lige parkere den tanke. Personligt har jeg oplevet det på egen krop – jeg forstår og kender følelsen, men det er ikke rigtigt. Vi får den følelse, når vi ikke er specifikke nok omkring vores ønsker og/eller det, vi bruger tiden på. Vi har alle sammen lige mange timer i døgnet, så det handler i højere grad om, hvordan vi vælger at udnytte dem. Du ved selv (i hvert fald inderst inde), hvad der er rigtigt for dig – der er ikke noget universelt rigtigt eller forkert, men alle valg du træffer har konsekvenser – positive som negative.

Det er ikke lang tid siden, jeg selv stod i en situation, hvor jeg følte, at hverdagen havde overtaget førersædet i mit liv; glæden ved det, jeg lavede, var forsvundet, og jeg skulle skynde mig fra det ene sted til det andet for at få kalenderen til at hænge sammen. Jeg har spillet fodbold i 21 år, og i sommers rykkede vi, ASA Aarhus, op i landets bedste kvinderække. Samtidig med det, er min virksomhed vokset i løbet af de sidste to år. Både fodbold og min virksomhed er to meget store passioner for mig, og selvfølgelig ville jeg begge dele. Det viste sig at fungere for en kort periode. Jeg havde timer i døgnet til at nå begge dele, og det prioriterede jeg for en stund. Dermed var der også ting, som jeg nedprioriterede – såsom venner, familie og alenetid. Det er ikke altid de ting, vi bruger tiden på, som stresser os – det er derimod oftest de ting, vi ikke når. Vi kan, hvis vi vil erkende det, altid mærke, når vi presser os selv til grænsen. For mig betød det, at jeg efter uger med manglende overskud, mindre glæde, dårlig samvittighed, tudeture og mange frustrationer valgte at prioritere mig selv i stedet for alle de ting, jeg gerne ville. Hvad skulle der til, for at jeg kunne leve det liv, jeg virkelig ønsker? Det handler om den følelse, jeg står op med om morgenen og går i seng med om aftenen – snarere end hvilke ting, jeg udretter i løbet af dagen. Inderst inde kendte jeg allerede svaret, men det tog tid at erkende det; det er svært at slippe noget, som har været en stor del af os! – læs mere om at turde at give slip her.

Efter 21 år trak jeg stikket og indstillede min fodboldkarriere; det var skræmmende, men jeg vidste, at det var det rigtige. Når vi har identificeret os selv med noget i mange år, er det ikke blot et farvel til det, vi siger farvel til – det er også en del af os selv, vi skal tage stilling til på ny. Det kan være tanken ”hvem er jeg så?”. Alle de knuder, jeg fik i maven over at være stoppet, forsvandt efter to timers coaching med den dygtige Chris Manning fra Manning Inspire. Det eneste, der var tilbage, var glæde i hele kroppen samt en følelse af frihed til at gøre nøjagtigt det, som er rigtigt for mig nu.

Hvad der er rigtigt for os nu, er ikke nødvendigvis det, som var rigtigt for os et år tilbage. Vi udvikler os, og livet udvikler sig, hvorfor vores værdier også ændres løbende. Dog er vi ofte ubevidste omkring vores værdier, og det kan derfor være svært at prioritere og træffe beslutninger. I næste blog vil jeg fortælle om, hvordan du kan arbejde med dine værdier.

Føler du dig mellemtilfreds eller en smule udbrændt, kan det være fordi, der er en beslutning, du endnu ikke har truffet? Eller måske du har truffet en beslutning, som du endnu ikke har handlet på?

-Kathrine

IMG_3007_SH

Read More

SÅDAN SKABER DU ET GODT FØRSTEHÅNDSINDTRYK

Du kender måske selv til det at dømme og sætte andre i bås, når du ser dem første gang? Det kan næsten være svært at lade være. I nogle situationer er det mere vigtigt for os at skabe et godt førstehåndsindtryk, end det er i andre. Det kan være i en salgssituation, et kundemøde, en jobsamtale, en eksamen eller på en date – i situationer, hvor du ikke nødvendigvis får en ny chance for at gøre et godt indtryk. Det vi kommunikerer er uigenkaldeligt, hvorfor det er vigtigt, at du er bevidst om dig selv og det, du kommunikerer – både verbalt og nonverbalt.

Kommunikationen mellem to mennesker starter allerede i det øjeblik, de ser hinanden – og vi har ikke lang tid til at gøre et godt førstehåndindtryk. De første 20 sekunder er afgørende for, hvad vi synes om et andet menneske, hvorfor det er vigtigt, at du fra start er parat til at præsentere dig selv. Det nytter ikke noget, at du går ind i rummet og først tror, du skal præsentere dig selv, når den verbale samtale starter. Faktisk er det kun ca. syv procent af et førstehåndstryk, der kommer fra den verbale kommunikation. Det mest markante element i vores nonverbale kommunikation er vores kropssprog. Andre elementer, som spiller en rolle, er stemmeleje, vejrtrækning, ansigtsudtryk, øjenbevægelser, fysisk afstand til andre samt påklædning. I det følgende vil jeg fokusere på kropssproget – og her taler vi både om det ubevidste kropssprog og det bevidste kropssprog:

Ubevidst kropssprog: Der er nogle ting, som du ikke kan ændre på i forhold til dit ubevidste kropssprog – såsom hvordan dine øjne ser ud (har du åbne eller sammenknebne øjne?). Men det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du ser ud, og hvordan andre mennesker opfatter dig. De signaler, som du udsender ubevidst – og som i værste tilfælde kan føre til misforståelser – tæller desuden kropsholdning, din måde at bevæge dig på, din mund, som afslører dit humør, og dine hænder, der, hvis de ryster, viser, at du er usikker.

Bevidst kropssprog: Det bevidste kropssprog er de signaler, som du aktivt sender ud. Det er eksempelvis din måde at hilse på; har du et fast håndtryk, smiler du, nikker du? Det er også dit brug af fagter – nogle mennesker har mange og store fagter, mens andre ikke gør stor brug af det. Det kan eksempelvis være, om du løfter pegefingeren, hvis du skal fortælle noget præcist, eller om du sætter hånden bag øret for at gøre opmærksom på, at du ikke kan høre noget.

Grænsen mellem det ubevidste og det bevidste kropssprog er ofte flydende, men for at have gennemslagskraft og troværdighed, må der være overensstemmelse mellem kropssproget og det, der bliver sagt. Når du er bevidst om de signaler, som du ubevidst udsender, har du bedre mulighed for at styre den kropslige kommunikation i den retning, som er mest hensigtsmæssig for dig i den givne situation. Jo bedre forberedt du er, desto lettere er det at kommunikere det, du ønsker.

Hvis du ønsker at skabe et godt eller endnu bedre førstehåndsindtryk, vil jeg anbefale, at du bliver filmet i en kommunikationssituation. Herved har du efterfølgende mulighed for at analysere din verbale og nonverbale kommunikation. Overvej, hvilke personlige styrker du har som formidler? Hvilke punkter vil du fokusere på for at styrke din personlige kommunikation? Hvordan skaber du et godt førstehåndsindtryk?

-Kathrine

IMG_2980_SH-1024x683_15

Read More

HVORNÅR GÅR DET OP FOR DEM AT JEG INGENTING KAN?

Har du svært ved tage imod komplimenter, og kan du ikke forstå, hvordan i alverden andre mennesker kan synes så gode ting om dig? Måske du får af vide hvor dygtig, klog og inspirerende du er – ja, du bliver beundret af andre – men du sidder egentlig selv med en dårlig følelse og tror inderst inde ikke selv på de ting, som andre ser i dig. Du tænker måske endda, ”hvornår finder de ud af, at jeg ingenting kan”? Faktisk er netop den tanke meget naturlig – også for de mennesker, som udadtil har opnået en hel masse; de sidder også med følelsen af at vente på at blive afsløret og venter på, at omverdenen opdager, at de bare bluffer? Det gør de med stor sandsynlighed slet ikke! Det er blot en manglende tro på sig selv og sit værd – at du er god nok, at du gør det godt nok, at du har fortjent det bedste.

Den smerte, lidelse eller tvivl, som du måske kan føle, kommer, når du tror på at noget er galt, at du ikke er god nok, eller at du er anderledes i forhold til andre. Der er ikke noget galt, du er god nok, og du er præcis, som du skal være – det ville du sikkert også fortælle din bedste ven, som tvivler på sig selv? Men hvordan taler du egentlig til dig selv? Det er de færreste, der taler til sig selv, som de taler til sine venner – oftest bruger vi en betydeligt mere kritisk stemme, når det kommer til os selv. Vi går rundt og (ofte ubevidst) ­har en masse interne regler for, hvad der skal til for, at vi er gode nok eller for, at vi gør det godt nok. Jeg oplever tit i mit arbejde med mennesker at disse regler er strenge, urimelige og uopnåelige – og der er mange, rigtig mange regler. Faktisk er der tit så mange regler for, hvad det kræver før, at du er god nok, at det slet ikke kan lade sig gøre at opnå den følelse – med mindre du er villig til at kigge på dine regler; det, der ender med at blive din indre perfektionist eller kritiker. Og når vi opstiller alle de regler for os selv, så opstår der frygt eller stress – for hvad nu hvis du ikke kan leve op til det?

Det er ikke sikkert, at det bevidst fylder i din dagligdag, men er det en super fed følelse, når den dukker op? Nej! Kan du selv ændre det? Ja! Alt er naturligvis relativt, hvorfor det kan kræve meget arbejde at finde troen på sig selv, hvis det sidder dybt i dig. En ting er sikkert; så længe, du ikke tror på dit eget værd, så kan andres rosende ord heller ikke give dig den følelse – det starter ved dig selv. Du kan ikke forvente, at omverdenen skal give dig en følelse, som du ikke kan give dig selv. Det kan selvfølgelig være med til at booste din selvtillid, når andre roser dig for det, du gør – men spørgsmålet er i denne sammenhæng, hvorvidt dit selvværd er højt eller lavt.

Helt konkret kan du sætte dig ned, tage en kuglepen i hånden og svare på: ”hvad skal der til for, at jeg er god nok?” og ”hvad skal der til for, at det jeg gør er godt nok?”. Vær så specifik som overhovedet muligt. Vær opmærksom på, om du har mange ”jeg skal altid/aldrig” på din liste? Det er en stor fælde, eftersom intet er 100 procent – heller ikke dig selv. Det er unødvendigt at have så høje krav og regler for dig selv, at du aldrig opnår følelsen af at være god nok – for hvad får du ud af det? Sidder du og er bange for, at du vil miste din power og ønsket om udvikling, hvis du omskriver dine regler, så de er mulige at opnå? Jeg har endnu ikke mødt et menneske, som er gået i stå i det øjeblik, de begyndte at tro på sig selv – tværtimod.

-Kathrine

IMG_2980_SH-1024x683_09

Read More

TROR DU AT ANDRE ER DYGTIGERE OG VED BEDRE END DIG?

Holder du dig tilbage fordi andre sikkert er dygtigere og ved bedre end dig? Det er ikke en unik følelse hvis du har det sådan!

Read More

BLIVER DU I TRYGHEDEN ELLER TAGER DU CHANCEN?

I sidste uge lavede jeg et blogindlæg om, hvor ondt det kan gøre, når vi skal give slip på noget eller nogen, som har haft stor betydning i vores liv. Og ja, det kan virkelig være svært, og det kan gøre ondt. Konsekvensen bliver ofte – når først vi har oplevet den smerte en gang – at vi i mange fremtidige situationer har en tendens til at forsøge at sikre os imod, at den slags vil ske igen. Langt hen ad vejen giver det god mening, men det skal ikke forhindre dig i at turde at sige JA og turde at tage chancer i de situationer, hvor du inderst inde har lyst.

Det afhænger naturligvis meget af, hvem du spørger. Nogle vil mene, at du skal holde dig langt fra de ting, mennesker eller situationer, som du på forhånd har en fornemmelse af kan ende med at såre dig – det kan tit virke som den fornuftige beslutning. Hvis du har læst med før, så ved du måske, at jeg ikke mener, at der er noget, som er universelt rigtigt eller forkert. Og jeg kan til tider lære meget af den fornuftige tilgang, når jeg træffer beslutninger. Men personlig er jeg meget følelses- og lystdrevet og træffer derfor størstedelen af mine beslutninger ud fra den følelse, jeg har i kroppen. Nogle gange kan jeg slet ikke lade være med at springe ud i noget, selvom jeg på forhånd kan se, at jeg kan blive såret. Det kan opstå i alle livets facetter; arbejde, kærlighed, fritid, venner etc. Hvis jeg VIRKELIG er passioneret omkring noget, så er det sjældent den logiske ”for og imod,” som kan tale mig ud af det; for hvad nu hvis det kommer til at gå godt alligevel?! Og så tager jeg chancen – ikke med hovedet under armen; det skal selvfølgelig give mening. Men jeg er optimistisk, når jeg finder noget, som jeg ønsker skal lykkes – også selvom lignende situationer tidligere måske har gjort ondt. Det resulterer nogle gange i, at jeg slår mig, og ofte resulterer det i noget rigtig godt, som aldrig var sket, hvis ikke jeg havde taget chancen og kastet mig ud i det.

Du kan vælge at blive i trygheden, hvilket føles sikkert og behageligt. Du kan også vælge at tage chancer velvidende, at du kan slå dig. Valget er dit. Jeg håber bare ikke, at du vælger trygheden, fordi du er bange for det, der måske vil ske, hvis du nu virkelig gik efter det, som du inderst inde godt ved er rigtigt for dig. Husk, at der også er smerte forbundet med ikke at gøre det, som er rigtigt for dig. Vi kan simpelthen ikke gå igennem livet uden at mærke både positive og negative følelser; præcis som det skal være. Min erfaring er, at smerten ved at blive i noget eller ikke at have modet til at give slip er meget langvarig og skaber en mellemtilfredshed hvorimod smerten ved at slå sig – fordi du har taget en chance – føles mere voldsom, men samtidig er mere kortvarig. Så vi kan konkludere, at der er risiko for smerte ligegyldigt, hvad du gør. Derfor skal beslutningen måske nærmere træffes ud fra, hvad du virkelig gerne vil opnå i stedet for, hvad du vil undgå?

-Kathrine

laursencoaching_tekst_slide13

 

Read More

DET GØR ONDT AT GIVE SLIP PÅ NOGET/NOGEN DU HOLDER AF!

Har du prøvet at hænge fast i noget eller nogen og haft svært ved at give slip? Det har jeg, flere gange! Jeg har haft svært ved at slippe en kæreste, et venskab, en forestilling om, hvordan mit liv skulle være – og senest min fodboldkarriere. Og ja, jeg indrømmer, at jeg har holdt fast for længe. Nogle gange bliver vi ved med at holde fast, selvom vi godt kan mærke, at vi har passeret udløbsdatoen… Hvorfor? Måske du holder fast, fordi du har et behov for, at det bare SKAL lykkes. Måske fordi du stadig har et håb, måske fordi du er bange for at miste ansigt eller bange for det ukendte og det tomrum, der bliver skabt, når vi giver slip på noget eller nogen, som har haft stor betydning i vores liv. Det er jo ikke alt, der er svært at give slip på – det er i særdeleshed de ting, som vi holder af.

Og hvorfor sker det egentlig at noget og nogen, som vi holder af ikke længere er rigtigt for os? Årsagerne kan være mange. Men den ting, som oftest har betydning i mit liv, er når, jeg selv eller det/dem omkring mig udvikler sig. Mange gange forsøger vi ihærdigt at få det, som ikke længere føles rigtigt til at blive rigtigt igen – for det har det jo været, så hvorfor kan det ikke bare blive sådan igen? Intentionen er god, og nogle gange lykkes det. Andre gange prøver vi igen og igen og igen at få tingene til at passe sammen, indtil der simpelthen ikke er mere at give af. Selvom der ikke er mere at give af, kan smerten i at skulle give slip være stor – og når den smerte er gået over, så kan vi mærke, hvorfor vi måtte give slip – hvad end det er en kæreste, et venskab, en drøm eller noget helt fjerde. Pludselig bliver der skabt rum til det, som nu er rigtigt for os. Men inden vi kommer dertil, ligger der ofte en accept i, at alt har en start, en midte og en slutning. Det gælder alt i livet – inklusiv selve livet. Og kan du nå frem til den accept og være taknemmelig for det og dem, du har i dit liv – om så det kun er i en kort periode, så vil du opleve en stor frihed. Og husk på, det er okay, det gør ondt… Selvfølgelig gør det ondt, hvis det har haft en betydning. Nogle gange behøver det heller ikke at være et endeligt farvel. Måske du finder en mellemvej? Og hvis det er et endegyldigt farvel så husk, at det er i det tomrum, der opstår, du kan lære virkelig meget om dig selv!

Har du en historie om, hvordan du har givet slip på noget og som kan inspirere andre? Om smerten i at slippe eller måske friheden i at slippe? Jeg vil meget gerne høre fra dig. Smid en kommentar herunder eller skriv til mig på info@laursencoaching.dk

– Kathrine

IMG_2980_SH

Read More